Jeg bliver ofte spurgt hvad forskellen er på et kursus i konflikthåndtering og et foredrag om samme emne består i. Dette blogindlæg er et forsøg på at tydeliggøre de forskelle der er.

Som udgangspunkt så er teorien omkring konflikthåndtering den samme uanset om der er tale om et foredrag eller et kursus. Forskellen på de to er de pædagogiske virkemidler og som oftest også tidsrammen på de to. Et kursus kan derfor indeholde de samme elementer som et foredrag. Du kan finde en oversigt over disse her.

Et kursus i konflikthåndtering varer oftest fra en dag og op, og derfor er der andre muligheder for eksempelvis rollespil og inddragelse af kursusdeltagerne på en mere involverende måde end det kan lade sig gøre under et foredrag.

Konflikthåndtering er en social kompetence og muligheden for at træne disse kan være afgørende i situationer, hvor følelserne bogstaveligt talt koger. Et kursus i konflikthåndtering er derfor en træningslejr, hvor den enkelte deltager under kontrollerede forhold får lov til at afprøve teknikker der kan forebygge og løse konflikter. Ligesom et foredrag, er et kursus ikke en trylleformular til at undgå konflikter, men kurset giver den enkelte et fundament til at arbejde videre selv med hensigtsmæssigt at håndtere, forebygge og løse konflikter.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *